Boddum-Ydby Friskole og Børnehus

BODDUM-YDBY
FRISKOLE OG BØRNEHUS

VEDTÆGTER

Læs vedtægterne for den selvejende institution Boddum-Ydby Friskole og Børnehus.

INTRODUKTION

Hjemsted og formål

§ 1

”Boddum Ydby Friskole” er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Thisted kommune. Skolen er oprettet den 16.12.2002. Skolens adresse er:

Ydbyvej 193, Ydby, 7760 Hurup, CVR-nummer 27 188 044.

Med virkning fra 01.04.2009 driver ”Boddum Ydby Friskole” endvidere daginstitution iht. dagpasningslovens §20 fra samme adresse.

§ 2

Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Stk. 2.

Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag:

Selvtillid, gensidig tillid, samarbejde, ansvarlighed og respekt gældende for både lærere, elever og forældre, for der igennem at bevare og fremme elevens nysgerrighed, lærelyst og evne til at undres, for her igennem at opnå et højt fagligt udbytte i et miljø der giver tryghed og plads til alle, og hvor ingen bliver glemt.

OPLEV STEMNINGEN:
KOM PÅ BESØG

Der er altid en rundvisning og kaffe på kanden efter aftale.

Ring 97 95 63 70 eller skriv til skolen@byf.nu

Du finder os på Ydbyvej 193, Ydby, 7760 Hurup Thy

Forældreudvalget på Boddum-Ydby Friskole.