hyggeligt samvær og 'noget-fra-hånden'
Team Bedste er vores gruppe af dedikerede, frivillige bedsteforældre på Boddum-Ydby Friskole og Børnehus. Dem er vi meget stolte af og glade for!
Det er gode folk som med glæde og hjertevarme bidrager til husets og børnehavens trivsel.
Team Bedste træder til som pedeller, havemennesker og hvad-der-lige-er-brug-for , alt sammen på frivillig basis – og der er ikke mødepligt 😉
Hver anden tirsdag starter vi dagen med morgenbrød og kaffe. Der fortælles røverhistorier og drøftes vigtige emner, før vi bruger resten af formmiddagen på at skabe en bedre lærings- og legeplads for børnene.
Er du interesseret i at give en hånd med? Du er hjerteligt velkommen kl. 9-12 tirsdag i lige uger <3