Anbefalinger

ANBEFALINGER

Forældreudtalelse

 

”At tage den beslutning, at sende vores børn på Boddum Ydby Friskole og Børnehus, er et valg vi aldrig har fortrudt eller vil fortryde.

Den varme, tryghed og glæde, det giver vores børn i deres hverdag, er guld værd for os forældre.

Det er en fornøjelse at se børnene mellem hinan- den på Boddum Ydby Friskole og Børnehus. At de har den glæde, respekt og omsorg ved at være sammen, samt være gode til at hjælpe hinanden på kryds af aldersgrupper - det er med til at give et kæmpe fællesskab blandt alle - både børnene, forældre og medarbejdere.”

Kenneth og Maria Kloster Lovmand

Valg af vuggestue 

 

”Vi valgte i første omgang Frihaven på få, men gode indtryk af stedet. Nu har vores datter gået der i et halvt år, og vi er så glade for vores valg. Flyverdragten bruges flittigt, mens vi også er glade for den store mængde musik og de fælles aktiviteter i og omkring skolen - både for børn, søskende, forældre og bedsteforældre. På Boddum-Ydby Friskole og Børnehus møder vi altid et engageret, fagligt og varmt personale.”

Trine Møller og Søren Gøttsche

Elevudtalelse

 

Jeg hedder Anne, jeg er 14 år gammel, og går nu i 7. klasse på Hurup Skole. Jeg har både gået i børnehave og skole på Boddum – Ydby Friskole og børnehus, så i alt har jeg gået der i 10 år.

Man lærer så meget af at gå på Boddum – Ydby Friskole: der er skønne lærere (og andre ansatte), gode elever, fantastisk fællesskab, rare læringsmetoder, og uforglemmelige udflugter, hytteture og lejrskoler.

Det var utrolig dejligt, at vi startede hver dag med morgensang, hvor der også var beskeder, og ofte var der elever, der fremlagde/optrådte. På den måde lærte man på en tryg måde at stå frem og fortælle foran andre. Alle kender alle, både store og små, det var dejligt.

Lærerne er gode til at finde på nye ting i undervisningen, men der er også mange gode traditioner som f.eks. julestue, emneuger og fællesspisning.

Årene på Boddum – Ydby Friskole har gjort mig klar til nye udfordringer på en ny og større skole. Når jeg skal videre ud i livet, vil jeg altid have Boddum – Ydby Friskole med mig i baghovedet.