Boddum-Ydby Friskole og Børnehus

BODDUM-YDBY
FRISKOLE OG BØRNEHUS

Fælles skaber vi

Boddum-Ydby Friskole og Børnehus er en projektbaseret friskole med børnehus i Sydthy.

nye vinde på friskolen i ydby

Ved skolestarten i år har vi søsat en helt ny projektbaseret undervisningsuge, hvor vi tilbyder praksislæring, fagkurser og guidet samarbejde, og hvor børnene styrker deres færdigheder, deler viden og hjælper hinanden.

Vi er ikke startet på bar bund, men har arbejdet emneorienteret i sidste skoleår, hvor vi har gjort os en masse erfaringer og startet en god og solid udvikling.

Vi har ikke fortrudt! Vores arbejdsformer fremmer forståelse, mangfoldighed og følelsen af mestring hos børnene.

Kom og prøv det.

Boddum-Ydby Friskole og Børnehus er en projektbaseret friskole med børnehus i Sydthy

Det skeR

Vi elsker gæster, og i nær fremtid kan du komme forbi til følgende arrangementer:

Forårfest for alle!

Ordinær generalforsamling

Breve fra Inge

Følg med i friskolelivets gang i Ydby og læs skoleleder Inge Juel Hierners breve som udsendes en gang om måneden.

En dag på skolen

Morgenen begynder med en familiesamling. Her gives tid til læsestund, planlægning af dagens opgaver og omsorg for familiegruppens trivsel.

Alle deltager i morgensang, hvor vi synger, har fortælletime, holder børnemøde og hvor projektgrupper kan præsentere proces og produkt.

Tre formiddage om ugen er dedikeret til kursustid, hvor lærerne giver kurser relateret til igangværende projektforløb. Kurserne niveaudifferentieres, og nye faglige og personlige færdigheder bruges derefter i projekterne.

Undervisningen er projektbaseret og virkelighedsnær. Store børn guider mindre børn, hvilket fremmer forståelse og samarbejde. Samarbejde, styrker og fælles hjælp er nøglen.

En del af ugen er familietid, hvor dansk, matematik og idræt inkluderes. Dagen afsluttes med familiemøde, hvor dagens udfordringer og succeser drøftes.

Børnenes engelskundervisning foregår både i kursustid og på niveaudelte hold, mens tyskundervisningen er målrettet 5. og 6. klasse.

Vi gør de bedste erfaringer med kroppen, hvor teori og faglig viden kan efterprøves i praksis

Forælder og børn maler skiltet ved hovedvejen på Boddum-Ydby Friskole og Børnehus, der er en projektbaseret friskole med børnehus i Sydthy - kom forbi til en rundvisning

Kig endelig forbi, hvis du er nysgerrig.

Der er altid en rundvisning og kaffe på kanden efter aftale.

Ring 97 95 63 70 eller skriv til skolen@byf.nu

Du finder os på Ydbyvej 193, Ydby, 7760 Hurup Thy

Inge Juel Hierner, skoleleder på Boddum-Ydby Friskole og Børnehus.